Paladin

"Den tyske kejsers tre paladiner" af Wilhelm Camphausen, 1871.

Paladin (fransk, af latin palatinus, afledt af palatium = palads), oprindeligt en af de tolv riddere i Karl den Stores livvagt.[1]

Paladinerne optræder første gang i heltedigte fra den tidlige middelalder såsom Rolandskvadet fra midten af 1100-tallet, hvor de repræsenterer de kristnes krigsmod i kampen mod de saracenske horder. Roland var både Karl den Stores nevø og hans øverste paladin,[2] den modigste og mest loyale af dem.[3]

  1. ^ paladin i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 24. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137676
  2. ^ The Heroic Story of Roland: A Valiant Knight With an Unbreakable Sword | Ancient Origins
  3. ^ Roland | Encyclopedia.com

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search